Ugens Dybkjær

Been there

Der var jeg midt i vrimlen sammen med de næsten to mio. andre, som også syntes, de måtte være der, når USA skrev historie. Jeg tror ikke, det nogensinde har været så vildt ved en indsættelse tidligere med hensyn til deltagelse, badges, billeder, trøjer osv. Alt sammen selvfølgelig et tegn på den enorme begejstring og sympati, der er for Barack og Michelle Obama. Det var en fantastisk tale, og Anders Foghs udtalelser om, at der ikke bliver den store forskel, er jo heldigvis allerede gjort til skamme. Obama tror, han kan forandre verden. Det er en nødvendig, men selvfølgelig ikke tilstrækkelig betingelse for  at det kan lade sig gøre og rent faktisk sker. Jeg synes allerede, han har bevist det med sine første beslutninger. Præsidentparret får enorm betydning for udviklingen ikke bare i USA men i hele verden: "Når de kan, er det også muligt for os." Det er der allerede flere rørende historier om.

Når alt det er sagt, er det noget af en udfordring USA og verden står overfor. Af de udenrigspolitiske opgaver lad mig bare nævne to: Gaza og Afghanistan. Der er brug for, at USA går aktivt ind, men vi andre må heller ikke svigte – heller ikke i forhold til det finanspolitiske område, der selvfølgelig har en direkte binding til den danske politik.

Finanskrisen

Det er til at få dårlige nerver af! Jeg beklager. I kraft af mit ægteskabelige tilhørsforhold var jeg med til en række samtaler om spørgsmålet. Konklusionen var helt entydig: vi har slet ikke set bunden endnu. De hidtidige bankpakker mv. i USA er langt fra tilstrækkelige. Man kan ikke afvise mindelser om 30’erne. Sker der ikke en tilsvarende og koordineret indsats i EU i samspil med USA, så vi trækker i samme retning, er det tvivlsomt, om vi kan ride stormen af.  Så barske var ordene - det var alt andet end hyggeligt - og det fører mig så til:

Os Radikale

Det kan der siges meget om og det værste er, at det gøres der. På et tidspunkt, hvor der mere end nogensinde er behov netop at markere det socialt-liberale radikale tankegods. Det sociale, fordi der også er mennesker, der ikke har meget, og som er afhængige af, at det offentlige system fungerer og udbygges. Det liberale - men tøjlet - for liberalismen har jo i nogen omfang spillet fallit og har været for spekulativt. Og sidst men ikke mindst; det radikale, som for mig er nytænkningen. Netop nu er der brug for os. VKO har faktisk ikke bevist deres duelighed. Skulle vi ikke sige: Yes we can?