Ugens Dybkjær

I morgen tirsdag indsætter USA Barack Obama som den fireogfyrretyvende præsident. Efter otte år med skattelettelser til de rige, invasion af Irak og stigende arbejdsløshed tørster Demokraterne efter indflydelse. Dele af partiet står klar med en hær af jurister til at fjerne konservative højesteretsdommere og andre fra betydningsfulde positioner, men Barack Obama maner til besindighed: Til trods for Demokraternes valgsejr repræsenterer Republikanerne en stor del af det amerikanske samfund, derfor skal de være en del af de politiske løsninger.

Den kommende præsident har således en klar forståelse af betydningen af den politiske sammenhængskraft i et samfund. Den politiske sammenhængskraft opstår på baggrund af dialog mellem politiske modstandere. Dialogen mellem modsatrettede interesser er derfor et kardinalpunkt i demokratiet. Barack Obama vil inddrage republikanerne i løsningen af de opgaver, som amerikanerne ser i øjnene efter otte års neo-liberal administration.

Vi er i Danmark hurtige til at udstille manglerne ved det amerikanske demokrati. Men Barack Obamas forståelse af den politiske sammenhængskraft udstiller den blokpolitik, som VKO har ført siden 2001.

Vi er i Danmark hurtige til at udstille den intolerance, der er i USA i forhold til homoseksuelle, våben og abort, men hvor langt er vi i Danmark fra en statsminister med afrikansk eller mellemøstlig oprindelse, og har vi haft en kvindelig udenrigsminister?

Vi er i Danmark hurtige til at udstille Sarah Palins ignorante verdenssyn, men hvad er det for et verdenssyn Lene Espersen repræsenterer, når hun sammenligner Helle Thorning med Kim Jong Il?

Valget af Barack Obama bør give anledning til, at vi danskere kigger lidt indad. Den politiske sammenhængskraft er på lavpunktet. VKO sidder de facto i en flertalsregering, og dele af oppositionen har allerede bogstavkombinationen klar til næste valg. Tolerance ligger den danske selvforståelse nær, men vi bliver ikke opfattet som tolerante over for traumatiserede torturofre, asylansøgere og andre kulturer.  

Der var i Danmark bred folkelig og politisk opbakning til Barack Obama i valgkampen mod John McCain. Vi deler hans ønske om forandring, og vi spejler os i håbet om en bedre verden. Men vi har også et ansvar om det fællesprojekt, der rækker ud over de amerikanske og danske grænser. Vi må i vores del af verden tage et ansvar, der rækker ud over den politisk skyttegravskrig. Et ansvar der skal genskabe den politiske sammenhængskraft – for demokratiet og håbet.