Ugens Dybkjær

Hele konflikten i Gaza er unægtelig helt forfærdelig. Den danske regering har være meget sent ude. Ikke, at det er forkert det, udenrigsministeren har sagt, men i betragtning af hvor megen prestige og hvor mange rejser samme person har haft med henblik på, at Danmark ydede sit bidrag til fred i Mellemøsten, så er det for spagt. Der var raketter fra Palæstina, siden har Israels svar været helt ude af proportioner, og her har den danske regering været helt tavs. Kan det skyldes, at man ikke vil risikere en konflikt med DF, som helt uden nuancer støtter Israel?

Finanskrisen synes statsministeren endelig at erkende som realitet i sin tale - men på denne ”skille fårene fra bukkene”- facon; - dvs. hvis du ikke bare erklærer dig enig, så er du landsforræder. Det er altså ikke en ordentlig facon at diskutere på, hvis man stadig vil kalde sig et demokrati., for det er dog legitimt at sætte spørgsmålstegn ved, om skattelettelser lige nu er vejen frem. Navnlig når man nu ved, at der ikke er penge nok til at indfri de løfter, regeringen giver, om at de svageste og mest udsatte ikke skal svigtes. Og helt ærligt fint; smil er fine - men det er nu en gang ikke nok. Der skal også hænder til. Så var der også alt det, statsministeren ikke sagde – f.eks. det der sker i Mellemøsten, EU, de hjemlige opgaver - for det med Danmark som grøn vindernation er indtil videre varm luft. Men statsministeren er dygtig, det må man lade ham, og medierne hopper på den.

Og så er der Folketingets formand, som mener, ligestillingsdiskussionen er noget pjat og at det ingen forskel vil gøre med bare en eneste kvinde i Folketingets ledelse. Måske ikke - det afhænger selvfølgelig af, hvem det ville blive. Sådan set er det da interessant, at alle fem medlemmer er mænd - når der nu er 38 % kvinder i Folketinget - men prestigejob skal man ikke overlade til hvem som helst!

Så har jeg slet ikke nævnt noget om afhopperne i Folketinget - men det skyldes, at inden dagen er til ende, vil der sandsynligvis ske nye ting og sager…