Jeg arbejder for...

...at rense fortove og sandkasser for kanyler. Hvert år dør mere end 250 narkomaner som følge af deres stofmisbrug. Erfaringer fra andre lande viser, at sundhedsrum (fixerum kalder nogen det, men det er alt for snævert) nedbringer dødeligheden for narkomaner. Jeg vil arbejde for, at kommunerne kan tilbyde narkomanerne et sundhedsrum, hvor de i rene og rolige omgivelser kan tage deres stof, få renset sår og modtage basal sundhedspleje af uddannet personale. Kanylerne skal væk fra fortove og sandkasser og ind i sundhedsrum med værdige og kontrollerede omgivelser.

...at nedsætte luftforureningen. Jeg bor, arbejder og er valgt i København og på Frederiksberg, og jeg oplever hver dag den øgede luftforurening. På Christiansborg arbejder jeg for, at vi selv kan afgøre, om der skal være trængselsafgifter. Internationale erfaringer viser, at det kan sænke trafikken med op til 20 procent. En femtedel færre biler betyder mindre partikelforurening og larm, færre køer og trafikpropper. Men det kræver selvfølgelig en ordentlig kollektiv trafik.

...at give børn og unge bedre muligheder for at dyrke motion. Vi skal stille flere og bedre idrætsfaciliteter til rådighed. Vi skal fokusere på idrættens mulighed for integration, udvikling og dens sociale karakter. Mindre fokus på tiltrækning af elitestævner og prestigeprojekter. Den tidligere kulturminister ville have OL til København. Jeg vil have sundere og raskere børn i København. Idræts- og motionslivet fylder for lidt i hovedstaden, ikke bare for motionens egen skyld, men også for det som idræt og motion giver børn som voksne i form af velvære, sociale kompetencer og oplevelsen af at være en del af holdet.
 

Jeg håber på...

… at vi (også?) i fremtiden har en Hovedstad i verdensklasse.

 
Lone Dybkjær | DK +45 33 37 47 11 | rvlody@ft.dk


Webdesign: Dudal Webdesign
Portræt: Lone Dybkjær
Lone Dybkjær, MEP, Det Radikale Venstre