Debat: Opinion: Det må være op til folketinget

Bragt i Berlingske Tidende 3. september 2007

Af Lone Dybkjær, EU-ordfører (R)

EU-afstemning
Er der to, der aldrig bliver enige om EU, er det Morten Messerschmidt og mig. Han fremfører en række påstande, vi skal ikke lade os skræmme af, men derimod holde fast i fakta: Reformtraktaten inddrager ikke nye områder, nye stemmeregler svækker ikke de små landes indflydelse, og EU får ikke nye kompetencer ved at underskrive menneskerettighedskonventionen. Og for god ordens skyld: Det var ikke Radikal Venstre, der foreslog en vejledende folkeafstemning i 1986.

Hvorfor skal vi så ikke stemme om den nye traktat? Det spørgsmål bliver jeg ofte stillet, og det korte svar er, at traktaten efter alt at dømme ikke indebærer afgivelse af nye beføjelser til EU -samarbejdet i henhold til Grundloven. Men det er faktisk ikke det fulde svar. For selvfølgelig skal vi stemme om traktaten. Stemmeafgivelsen sker blot udelukkende i Folketinget, hvor de folkevalgte under alle omstændigheder træffer beslutningen om, hvorvidt Danmark skal tilslutte sig Reformtraktaten eller ej. Det er der intet odiøst i.

I et repræsentativt demokrati vælger borgerne politikere til at repræsentere deres synspunkter og grundholdninger, så politikerne kan træffe beslutninger på vælgernes vegne i sager, der ofte er ganske komplicerede og tekniske. At påstå at det er udemokratisk, er mangel på respekt for vores folkestyre. EU har stor indflydelse på danskernes dagligdag, og danskerne har – via de folkevalgte europaparlamentarikere, regeringen og Folketingets Europaudvalg – stor indflydelse på de beslutninger, der træffes i EU.

Forud for EU -topmødet i foråret udarbejdede Folketingets partier f.eks. et energipolitisk papir med krav til EU’s samlede energipolitiske pakke, som jo skal være med til at løse klodens klimaproblemer. Oppositionen pressede regeringen til et ambitiøst oplæg, og de danske fingeraftryk ses tydeligt i det endelige topmøderesultat. Der blev bl.a. sat en bindende målsætning om, at 20% af EU’s energibehov skal dækkes af vedvarende energi – som fx vind- og vandkraft.

Netop derfor bør folketingskandidater diskutere EU med vælgerne forud for et valg, så vælgerne får mulighed for at vælge politikere, der repræsentere deres holdning – også i forhold til europæiske problemstillinger. Kun på den måde kan vælgerne genvinde tilliden til politikerne i EU -spørgsmål. Jeg vil derfor opfordre mine kolleger til at melde åbent ud, og i samme åndedræt give mit eget besyv med: Jeg mener, Reformtraktat udstikker den rette kurs for det europæiske samarbejde på flere områder.

Lad mig her nævne de vigtigste: EU’s globale rolle styrkes, og det slås entydigt fast, at EU bygger på værdier som frihed, demokrati, ligestilling og tolerance. Borgerne sikres en række rettigheder, og EU bliver klædt bedre på til at træffe politiske beslutninger på områder som bekæmpelse af organiseret kriminalitet og terror. Endelig bliver EU’s institutioner mere effektive, åbne og demokratiske.